Cykelfest, udholdenhed, inspiration, udstråling og livsglæde

Energi, inspiration, fællesskab, oplevelser, fest, farver, show, venskaber, udholdenhed, mål, udfordringer, glæde, udstråling og livsglæde. Jeg kunne blive ved efter at have oplevet 24 timers indoor Cycling Maraton 2016 i Sydbank Arena, Kolding den 16-17. januar. En oplevelser som har brændt sig fast i og skal blive så den dukker op igen og igen.

Deltagerne, de bedste instruktører, musikken, lyset og effekter på skærmene gav en stor udladning af energi, en energi som blev suget til, imens jeg ventede på at det blev min egen tur til at kører mine tre timer.  Når man så sad på cyklen var energien med til at løfte en, og når trætheden og syren i benene meldte sig fik tilføjet ekstra energi og et ekstra gear blot ved at være tilstede. Når den ekstra energi  også var ved at være brugt op, og det begyndt at gøre ond i muskler og åndedrættet var på det maksimale lykkes det også der at finde noget ekstra.

Jeg kørte timerne fra kl 24 til 03 og der VAR kriser undervejs. Alligevel overvejede jeg undervejs at køre en fjerde time, og alene at overveje det fortæller hvor meget energien som blev givet fra instruktører, musik og de øvrige deltager betød. At det så var godt og fornuftig jeg ikke forsøgte med den fjerde time er en anden sag.

Efter de tre timer var kroppen brugt, og der var brug for mere væske og noget i maven. En müslibar har sjælden været så meget på sin plads og en protein drik kunne indholde ikke kommer hurtig nok ud. Derudover skreg kroppen efter salt, og  derfor blev hamburgerryg på brødet indtaget  med stor velbehag som et måltid på en gourmet restaurant.

Video: Reaktion efter tre timer. (facebook)

Det var også en fornøjelse at når der er så mange samlet og alle snakkede med alle.  Der er var ingen problemer med at få samtaler igang, for vi var der alle af den samme grund og vil gerne fortælle om oplevelsen.

En særlig oplevelser var det også at møde de øvrige som var med på Lungeforeningens cykel. Det var nogle rigtig gode timer vi havde samme og nogle værdifulde kontakter blev skabt. Alle kunne ikke være der på samme tidspunkt, men der blev bakket op via messenger hvor der var stor  aktivitet med upload af billeder og video.

Tror godt jeg kan sige for alle på lungecyklen at vi oplevede stor og oprigtig interesse . Der blev stillet mange spørgsmål og givet mange positive tilkendegivelser.  Det varmer også at få fortalt midt om natten, at uanset hvad så har vi på lungecyklen virkelig fået sat lungesagen på landkortet med det vi præsterede.

Da jeg tog hjem søndag morgen var kroppen træt og sindet opløftet. Et stor oplevelse at være til 24 timer indoor Cycling Maraton. En ting er helt sikkert – jeg er med igen.

Stor tak til alle for denne oplevelse og særlig tak til Christian, Sabrina  og alle andre som har arbejdet i døgndrift for at dette arrangement kan være.

 

Flere billeder fra 24 Timer Indoor Cycling Maraton:

Lungeliv og Fitness/facebook 

24 Timer indoor Cycling Maraton

24 Timer for Lungeforeningen 

 

 

 

 

 

Kampen med trapperne

Trapper kan være dræbene. De kan suge alt luft ud ad en. Det ved alle – både mennesker med helt normal og nedsat lungefunktion.

Ved Mosgaard Strand ved Aarhus er der en meget lang trappe fra stranden og op til skoven. Den har mange fodbold og håndboldspiller forbandet langt væk, da den bliver brugt af mange trænere når deres hold starter træningssæsonen og grundformen skal testes.

Alle har oplevet at skulle op ad en pokkers masse trapper med tunge bæreposer, en kasse øl eller hvis ens påklædning er blevet for tung. Det kan være tung nok i sig selv, men når det går opad kan åndedrættet blive noget presset.

Hvis ens lungefunktion er nedsat bliver det endnu mere besværligt, nærmest uoverkommelige. Jeg husker inden jeg fik diagnosen at skulle hjælpe med at bære noget op til 3.sal. Det var en mareridt og det blev ikke være bedre af at jeg forsøgt at undertrykke åndedrætbesværet. Jeg følte det var flovt og det må være noget som jeg bildte mig ind.

Jeg har hørt mange fortælle de tror det er noget som man bilder sig ind, når åndedrætte eller andre ting bliver svækket pga sygdom. Naturligvis er der ikke noget af være flov over. Jeg er sikker på når man forsøger med andre forklaringer skyldes det frygt, og den frygt forsøger man at undertrykke ved fokusere på der må være noget andet galt.

Når man er blevet stabiliseret medicinsk og accepten har indfundet sig, hvilket kan tage meget lang tid og skal møde trapperne igen kan det virke helt uoverskueligt.  Tanken om der er trapper på ens vej kan være uoverskueligt, og endnu være er det når man står og kikker på trapperne.

Her er et par ideer til at tage kampen op med trapperne:

  • Der er tre ord som du skal sige til dig selv: tålmodighed, tålmodighed og tålmodighed.
  • Start med de trin du kan – er det 3 eller 4 så er det fint, stop op og få pusten.
  • Tænk på du allerede har nået et mål.
  • Sæt dig dit næste mål, som igen er de trin du kan tage osv,osv
  • Går du i gang på denne måde er træningen for at forbedre vejtrækningen allerede i gang. Næste gang kan du måske tage ekstra trin og gangen efter måske en halv etage. 
  • Er du samme med andre, så fortæl du har problemer med trapper og hvis du har det bedste med at gå alene, så sig det og lad andre gå op først.

Når man har lungeproblemer vil mange trapper altid være en test, men det bliver bedre hen af vejen når du øver dig.

I dag har jeg en særlig trappe som jeg af og til møder. Jeg kan ikke gå hele vejen op uden pauser, men det går bedre med at komme op. Nogle gange bliver jeg stædig og går så lang op jeg kan i et stræk.  De seneste gange jeg “har besøgt”  trappen er jeg startet med at holde vejet de to første afsatser, med en pause i mellem. Det forbedre udholdeheden markant.

Nogen siger man skal lære at elske det man hader, men at elske trapper tror jeg aldrig jeg komme til. De er der bare og man skal ikke kæmpe imod dem, men med dem.

IMG_0448
Trapper ved Tranebærvej, Brabrand