10 ekstra gentagelser (et sæt) daglig i 30.dage #ForLungerne

Jeg er gået igang med et stunt for at få fokus på lungerne. En af mine tanker er hvis der er en sag man gerne vil fremhæve, og istedet for at irriterer sig over den får for lidt fokus i offentligheden og i medierne, må man selv forsøgte at gøre noget.  Det behøver ikke være de store ting man gør.

Jeg mener generelt lungerne skal have mere opmærksomhed og tre ting fremhæves:

  • Lungesygdomme og deres betydning for de ramte, og hvad  det har af betydning af livskvalitet herunder de psykiske aspekter.
  • Betydning af motion og den forbedringer af livskvalitet, selv lidt motion giver og har stor betydning for mennesker med lungesygdomme
  •  Øget fokus og opmærksomhed på Lungeforeningen og foreningens arbejde

For at rette fokus mod de ting er jeg begyndt på at lave ekstra træningsøvelser med 10.gentagelser dagligt i 30.dage. Jeg optager dem ligger dem dagligt ud på Instagram (@larsjako) med hashtag #forlungerne  og i gruppen Motion for lungesyge.     Engang ugentligt samler jeg op, og ligger det ud på facebook siden Lungeliv og Fitness .  (Den 7.november er jeg nået til dag 10)

Mit stunt skal ikke ses som en indsamling, men et ydmyg forsøg på at skabe opmærksomhed på de tre nævnte ting. Jeg håber det kan inspirere andre til at gøre det samme, ikke kun #forlungerne, men hvis der er en vigtig sag for som fortjener mere opmærksom.

Som jeg nævnte har jeg den indstilling at i stedet for at være irriterende og utilfreds med nogle ting,  forsøger jeg at vende det til handling og på den måde skabe mere energi. Hvis ikke tingene lykkes, så har man gjort hvad man kan.

Det uvirkelige er virkelighed – På vej mod at blive afsluttet.

I juni måned var jeg til kontrol på lungemedicinske afdeling. Jeg har altid en spændt fornemmelse når jeg skal til kontrol. På trods af jeg tror det ser godt ud, er der sommerfugle i maven for hvis nu. Resultaterne var (også) denne gang perfekt. Det var endda meget perfekt, og er de tre næste kontrolbesøg inden for to år på det niveau bliver jeg afsluttet på lungemedicinske afdeling B5

Gentager – så bliver jeg afsluttet!!!

Da jeg gik fra afdelingen og kom ud på Nørrebrogade udbrød jeg for fulde kraft : SÅDAN.. det var ren eufori. Bare det der tales om at blive afsluttet har jeg aldrig drømt i min vildeste fantasi.

Det virker stadig noget uvirkelige for mig og mange tanker dukker op. Det er ikke fremtiden jeg bekymre mig om, da jeg har lært at tage tingene som de nu er og dukker op. Bliver jeg afsluttet eller ej har jeg stadige den kroniske som naturligvis sætte sine begrænsninger, og bliver jeg afsluttet er det min egne læge som tager over.  Derudover er der træningen som skal vedligeholdes og udvikles. Det er træningen som er min medicin.

Træning er også min medicin.

Da jeg blev syg tænkte jeg om det ikke bare var noget jeg bildte mig ind og det var psykisk, hvilket jeg har erfaret er en helt normalt proces. En læge på lungemedicinske sagde til mig dengang “det er dæleme ikke psykisk det her, det er en alvorlig lungesygdom”.  Der fik jeg vendte tingene og forstod når en specialafdelingen siger sådan og det krævende lange indlæggelser var det rigtig og ikke “noget psykisk” som min daværende praktiserende læge ellers ofte havde spist mig af med.

De efterfølgende mange år skete der mange ting som jeg også har beskrevet:  Fra Iltapparat til Fitnesscenter .

På samme måde, blot med omvendt fortegn forholder jeg mig nu også sådan. Når en af de mest anerkendte og specialiseret overlæge på lungemedicinområdet siger at de tænker på at de vil afsluttet mig, så er det fordi det godt og kroppens system kan bære sig selv Det er også  samme overlæge som fortæller min træning og den remicade (medicin) som  jeg fik en perioder har gjort den afgørende effekt i at være hvor jeg er nu.

Der er ikke noget at sige til hjernen lige skal vende sig til situationen og man tænker tilbage til situationer, hvor det har været kritiske og har været udsat for flere traumer.  De oplevelser vil stadige være en del af mig, men der bliver  givet slip på dem mere og mere.

Så bliver det også fedt hvis jeg bliver afsluttet at jeg ikke skal have bekymringer når en dato for kontrol nærmere sig – så kan jeg nøjes med alle de andre bekymringer 😉

God sommer 😀

Når squat, dødløft og lunges bliver et hit

Jeg er ofte sprunget over træning af ben som fx squat, dødløft og lunges. Har haft den opfattelse når jeg spinnede var det kun nødvendig med en meget begrænset træning af ben. Det blev forstærket af at disse øvelser var blandt mine absolut hadeøvelser, da jeg synes de var både træls og besværlig.

Mit træningsprogram  blev ændret for noget tid siden. Det blev splittet op, så jeg en dag trænede overkrop og en anden dag underkrop med bla squat, dødløft og lunges. Netop at tingene blev delt op gjorde tilgangen anderledes og mere overskueligt.

Det betød ikke noget for mig at jeg nu skulle afsted en ekstra dag om ugen i fitnesscentret, da jeg stadig vil holde fast i mindst 2 gange spinning om ugen.

Her efter et stykke tid mærker jeg virklig effekten af træningen af ben.  Især efter cyklen for alvor er kommet frem. Jeg mærker at den øget styrke gør jeg kan kører i et noget højere gear specielt op ad bakke, samtidig med åndedrættet bliver kompanseret betragteligt.

Igår prøvede jeg op ad en lang bakke at holde øje med pulsen, som jeg også gør til spinningstimerne. Det var en god oplevelse, og gjorde jeg kunne kontroller en moderat puls og den ikke løb løbsk. På den måde blev det også mere trygt,  og derfor har styrken i ben gjort at jeg kan tilpasse mere.

Når man nu mærker de gode resultater er hadeøvelserne omdannet til et hit, omend ikke øverst, men i den gode ende. Næste mål er at ligge lidt mere vægt på øvelserne. Udfordringer er har at få det til at passe til åndedrætte og hvor meget mine lunger kan bære.

 

Panik og exit-strategi

 

 

 

 

 

 

Jeg har tidligere skrevet om hvordan vi  kan blive påvirket af oplevelser man har med i bagagen. Der oplevelser som findes et sted lageret et sted i os og pludselig dukke op og gør det når vi mindst venter det.

Nogle gange kan vi gå på opdagelse og finde årsagen til det som påvirker os, andre gange kan vi det ikke og måske skal vi hellere ikke. Det handler om at lære os selv hvordan vi skal handle op de ting og symptomer som kommer til os inden panikken breder sig. Nogle gange kræver det samtaler med en terapeut for at komme dertil og finde ud af hvad vej man skal gå.

Sidste jeg var til kontrol på lungemedicinsk talte jeg med en sygeplejerske, om at der indimellem kan opstår en optræk til panik over risiko for ikke at kunne får luft.  I min situation kan meget føres tilbage at jeg på et tidspunkt vågende op af narkosen midt under et indgreb og var helt låst fast uden at kunne få luft. Sygeplejersken fortale at når der er tale om en traumatisering som i mit tilfælde  kan det dukke op af underbevistheden igen og igen selvom den er nok så bearbejdet.

Der er flere måder at takle panik og angst.  Har tidligere skrevet om det her.   Flere gange hvor jeg havde havde travl med at komme til bussen og var forpust da jeg sad i bussen var der som panikken var på vej. Der var ingen fare og åndenøden fortog sig hurtig.  Jeg begyndte at forholde mig til det faktuelle: Du er forpustet og det er helt orden og naturlig. Det er også i orden du har den fornemmelse du har.  Det har hjulpet et lang stykke ad vejen.

Jeg kan også opleve det indimellem til spinning  i begyndelse af time. Det er når jeg kan mærke kroppen som sender nogle signaler som underbevistheden reagere på. Det bliver bearbejdet og efter kort tid er jeg fuld med igen.

Bevist eller ubevist har jeg flere gange lavet en exit-strategi.  Den går i sin enkelthed ud på, at se hvordan kan jeg bevæge mig væk fra den låste situationen. Til spinning kan jeg gå ud af lokalet og få bedre luft på gangen. Til fodboldkampe ser jeg efter hvor jeg kan gå væk fra en pakket tribune, I lokaler hvor der er varm og luften tæt er jeg opmærksom på hvor døren til altan eller udgangen er.  I bussen kan af ved næste stoppested.

Jeg har ikke brugt “exit-strategien” endnu, men blot følelsen og bevistheden jeg kan bruge den har hjulpet hvor der optræk til panik og angst. Dermed bliver angsten, og angsten for angsten minimeret.

 

 

 

 

 

 

Når angsten kommer på besøg – Mød den, også når du spinner.

Angst er virkelig noget diffust. Jeg mener det handler om oplevelser eller traumer som vi har oplevet som dukker op igen af og til. Der er ikke noget galt i at opleve angsten kommer på besøg. Det er bare det man ved aldrig hvornår det sker.  Pludselig kan vi reagere på signaler vores krop sender ud, selvom vi uden problemer har oplevet det samme mange gange. Pludselig kan man føle sig “stenet”  og er handlingslammet, eller også kan panikken gribe en og man føler sig nødsaget til at reagere selvom der reelt ikke er noget at være angst eller bange for.

Angst kan være invaliderende og kræve medicinsk behandling  og/eller terapisamtaler.   Herfra kan man arbejde videre med at håndtere angsten. At håndtere angsten er at møde den, når der kommer på besøg  og på den måde blive “venner” med den. Det lyder så nemt og enkelt, men det er svært og kræver i den grad overvindelse. Man skal huske at angst er stress, ganget mange gange i det øjeblik den melder sig.

Som mange andre med bla lunge og luftvejssygdomme kender jeg  angsten ganske godt, og har arbejdet en del med at blive gode venner med den. I forbindelse med et indgreb i lungerne, hvor jeg var i narkose vågnede jeg op under indgrebet, hvilket er det værste jeg har oplevet. Jeg kunne ikke få luft og var total handlingslammet. Narkosesygeplejersken var opmærksom på dette og jeg fik et skud bedøvelse mere, så jeg faldt hen igen.

Oplevelsen har fulgt mig en del og har helt sikkert forværret det rent psykiske, oven  i den i forvejen psykiske belastning at skulle forholde sig til en sygdom. Jeg har arbejdet med at fjerne mystikken ved angsten, og på at flyttet den og komme den i møde. Her har træningen virkelige være en uvurderlig god faktor og bestemt medvirket til at angsten ikke er livskvalitets nedsættende længere, selvom den kan komme på besøg.

For nogle uger siden kom jeg for hurtigt igang med en spinningstime. Oven i dette havde jeg spist en banan forinden. Det var som noget der blokerede i halsen, selv om jeg sagtes kunne får luft, men det var åbenbart den udløsende faktor, da jeg blev skrækslagen for ikke at kunne får luft.  Jeg tog alt belastningen af cyklen og satte hænderne bag nakken.  jeg havde en fornemmelse af jeg måtte ud af lokalt ellers gik det helt galt, men alligevel blev jeg, da var som en underbevidsthed der fortale du skal blive der sker ikke noget og det hele er ok. Jeg kørte timen færdig med lav belastning og efterfølgende var alt i orden.

Træning forbedre håndteringen af åndenød

Det har fået mig til at tænke på, at nogle gange må vi et smut tilbage til start. Det var også sådan jeg oplevede første gang jeg sad på en spinningscykel. Jeg havde lyst til at flygte ud, men blev også dengang.. Måske er det, den overbevisningen jeg fik dengang som idag sidder i min underbevidsthed.

Jeg var nu med i en spinningtime (2012). Det var lidt grænseoverskridende, men jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle bruge det fremover. Jeg kunne mærke, at når jeg begyndte at blive forpustet, så meldte angsten sig. Jeg begyndte at bruge nogle af de redskaber, som jeg havde lært, når der var optræk til panik. Det gik bl.a. ud på at ændre tankerne, sige til mig selv, at det er ikke farligt at blive forpustet, og at jeg kunne gå ud af lokalet, hvis jeg havde behov, og at kroppen reagerer på mange måder, når pulsen kommer op. Fra iltapparat til fitnesscenter 

Ud fra mine oplevelser kan jeg sige til jer som har luftvejsproblemer af den ene eller anden slags, men har angsten for åndenød liggende og vil igang med spinning: Fortæl instruktøren hvordan du har det og få det hjælp til indstillingen af cyklen du har brug for. De første gange  skal du blot køre igennem de første gange med lav belastning. Her mærker du cyklen, lokalet, musikken og instruktøren speak. Når du er fortrolig med alt dette kan du begyndte at eksperimentere med mere belastning. På den måde flytter angsten og utrygheden for ikke at kunne få luft mere og mere for hvergang.

vinterluft