Åndedræt og basis på ryggraden

Da jeg startede med træningen var det ved at tage lidt ad gang. Fem trappetrin, stoppe op og få luften igen, gå 20 meter stoppe og få luft, og siden øge det.  En stor del var også en kamp med angsten når jeg blev forpustet, angst for ikke at kunne få luft igen, og siden angsten for at få angst og panikanfald.

Kampen med trapperne.

I dag har jeg det godt med angsten, omvendt kan den stadig komme når puls og åndedræt er presset, eller kroppen reagere på måder som sender signaler der sætter gang i panikreaktionerne.  Her må jeg havde fat i de indre værktøjer og bearbejde. Som regel er jeg hurtig med igen.

Når angsten kommer – Mød den, også når du spinner

Forleden da jeg var ude at gå en tur lå forud  en stejl bakke. Allerede inden jeg kom til bakken var der mekanismer som meldte sig. Det var tanken om åndenød, men i samme tankeflow blev jeg klar over at bakken skulle deles op i “små bidder”.  Det var som basis sad indarbejdet på ryggranden eller i den indre habitus.  Det valgte jeg at indstille mig på, men alligevel gik jeg hele vejen op uden pause med presset åndedræt undervejs.

Efterfølgende kom jeg til at tænke på at “basis” altid er med og kan trækkes frem. Både af underbevistheden og når man selv må trække værktøj og erfaringer frem.

Er du ved at starte op med træning/genoptræning og om du har nedsat lungekapacitet eller ej, så husk på nogle af de første ting du laver er værdifuld viden og erfaring. Det kan være godt at tænke på, når den første træning og aktivitet er svær og grænseoverskridende.

Panik og exit-strategi

 

 

 

 

 

 

Jeg har tidligere skrevet om hvordan vi  kan blive påvirket af oplevelser man har med i bagagen. Der oplevelser som findes et sted lageret et sted i os og pludselig dukke op og gør det når vi mindst venter det.

Nogle gange kan vi gå på opdagelse og finde årsagen til det som påvirker os, andre gange kan vi det ikke og måske skal vi hellere ikke. Det handler om at lære os selv hvordan vi skal handle op de ting og symptomer som kommer til os inden panikken breder sig. Nogle gange kræver det samtaler med en terapeut for at komme dertil og finde ud af hvad vej man skal gå.

Sidste jeg var til kontrol på lungemedicinsk talte jeg med en sygeplejerske, om at der indimellem kan opstår en optræk til panik over risiko for ikke at kunne får luft.  I min situation kan meget føres tilbage at jeg på et tidspunkt vågende op af narkosen midt under et indgreb og var helt låst fast uden at kunne få luft. Sygeplejersken fortale at når der er tale om en traumatisering som i mit tilfælde  kan det dukke op af underbevistheden igen og igen selvom den er nok så bearbejdet.

Der er flere måder at takle panik og angst.  Har tidligere skrevet om det her.   Flere gange hvor jeg havde havde travl med at komme til bussen og var forpust da jeg sad i bussen var der som panikken var på vej. Der var ingen fare og åndenøden fortog sig hurtig.  Jeg begyndte at forholde mig til det faktuelle: Du er forpustet og det er helt orden og naturlig. Det er også i orden du har den fornemmelse du har.  Det har hjulpet et lang stykke ad vejen.

Jeg kan også opleve det indimellem til spinning  i begyndelse af time. Det er når jeg kan mærke kroppen som sender nogle signaler som underbevistheden reagere på. Det bliver bearbejdet og efter kort tid er jeg fuld med igen.

Bevist eller ubevist har jeg flere gange lavet en exit-strategi.  Den går i sin enkelthed ud på, at se hvordan kan jeg bevæge mig væk fra den låste situationen. Til spinning kan jeg gå ud af lokalet og få bedre luft på gangen. Til fodboldkampe ser jeg efter hvor jeg kan gå væk fra en pakket tribune, I lokaler hvor der er varm og luften tæt er jeg opmærksom på hvor døren til altan eller udgangen er.  I bussen kan af ved næste stoppested.

Jeg har ikke brugt “exit-strategien” endnu, men blot følelsen og bevistheden jeg kan bruge den har hjulpet hvor der optræk til panik og angst. Dermed bliver angsten, og angsten for angsten minimeret.

 

 

 

 

 

 

Når angsten kommer på besøg – Mød den, også når du spinner.

Angst er virkelig noget diffust. Jeg mener det handler om oplevelser eller traumer som vi har oplevet som dukker op igen af og til. Der er ikke noget galt i at opleve angsten kommer på besøg. Det er bare det man ved aldrig hvornår det sker.  Pludselig kan vi reagere på signaler vores krop sender ud, selvom vi uden problemer har oplevet det samme mange gange. Pludselig kan man føle sig “stenet”  og er handlingslammet, eller også kan panikken gribe en og man føler sig nødsaget til at reagere selvom der reelt ikke er noget at være angst eller bange for.

Angst kan være invaliderende og kræve medicinsk behandling  og/eller terapisamtaler.   Herfra kan man arbejde videre med at håndtere angsten. At håndtere angsten er at møde den, når der kommer på besøg  og på den måde blive “venner” med den. Det lyder så nemt og enkelt, men det er svært og kræver i den grad overvindelse. Man skal huske at angst er stress, ganget mange gange i det øjeblik den melder sig.

Som mange andre med bla lunge og luftvejssygdomme kender jeg  angsten ganske godt, og har arbejdet en del med at blive gode venner med den. I forbindelse med et indgreb i lungerne, hvor jeg var i narkose vågnede jeg op under indgrebet, hvilket er det værste jeg har oplevet. Jeg kunne ikke få luft og var total handlingslammet. Narkosesygeplejersken var opmærksom på dette og jeg fik et skud bedøvelse mere, så jeg faldt hen igen.

Oplevelsen har fulgt mig en del og har helt sikkert forværret det rent psykiske, oven  i den i forvejen psykiske belastning at skulle forholde sig til en sygdom. Jeg har arbejdet med at fjerne mystikken ved angsten, og på at flyttet den og komme den i møde. Her har træningen virkelige være en uvurderlig god faktor og bestemt medvirket til at angsten ikke er livskvalitets nedsættende længere, selvom den kan komme på besøg.

For nogle uger siden kom jeg for hurtigt igang med en spinningstime. Oven i dette havde jeg spist en banan forinden. Det var som noget der blokerede i halsen, selv om jeg sagtes kunne får luft, men det var åbenbart den udløsende faktor, da jeg blev skrækslagen for ikke at kunne får luft.  Jeg tog alt belastningen af cyklen og satte hænderne bag nakken.  jeg havde en fornemmelse af jeg måtte ud af lokalt ellers gik det helt galt, men alligevel blev jeg, da var som en underbevidsthed der fortale du skal blive der sker ikke noget og det hele er ok. Jeg kørte timen færdig med lav belastning og efterfølgende var alt i orden.

Træning forbedre håndteringen af åndenød

Det har fået mig til at tænke på, at nogle gange må vi et smut tilbage til start. Det var også sådan jeg oplevede første gang jeg sad på en spinningscykel. Jeg havde lyst til at flygte ud, men blev også dengang.. Måske er det, den overbevisningen jeg fik dengang som idag sidder i min underbevidsthed.

Jeg var nu med i en spinningtime (2012). Det var lidt grænseoverskridende, men jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle bruge det fremover. Jeg kunne mærke, at når jeg begyndte at blive forpustet, så meldte angsten sig. Jeg begyndte at bruge nogle af de redskaber, som jeg havde lært, når der var optræk til panik. Det gik bl.a. ud på at ændre tankerne, sige til mig selv, at det er ikke farligt at blive forpustet, og at jeg kunne gå ud af lokalet, hvis jeg havde behov, og at kroppen reagerer på mange måder, når pulsen kommer op. Fra iltapparat til fitnesscenter 

Ud fra mine oplevelser kan jeg sige til jer som har luftvejsproblemer af den ene eller anden slags, men har angsten for åndenød liggende og vil igang med spinning: Fortæl instruktøren hvordan du har det og få det hjælp til indstillingen af cyklen du har brug for. De første gange  skal du blot køre igennem de første gange med lav belastning. Her mærker du cyklen, lokalet, musikken og instruktøren speak. Når du er fortrolig med alt dette kan du begyndte at eksperimentere med mere belastning. På den måde flytter angsten og utrygheden for ikke at kunne få luft mere og mere for hvergang.

vinterluft

 

 

 

 

Kampen med trapperne

Trapper kan være dræbene. De kan suge alt luft ud ad en. Det ved alle – både mennesker med helt normal og nedsat lungefunktion.

Ved Mosgaard Strand ved Aarhus er der en meget lang trappe fra stranden og op til skoven. Den har mange fodbold og håndboldspiller forbandet langt væk, da den bliver brugt af mange trænere når deres hold starter træningssæsonen og grundformen skal testes.

Alle har oplevet at skulle op ad en pokkers masse trapper med tunge bæreposer, en kasse øl eller hvis ens påklædning er blevet for tung. Det kan være tung nok i sig selv, men når det går opad kan åndedrættet blive noget presset.

Hvis ens lungefunktion er nedsat bliver det endnu mere besværligt, nærmest uoverkommelige. Jeg husker inden jeg fik diagnosen at skulle hjælpe med at bære noget op til 3.sal. Det var en mareridt og det blev ikke være bedre af at jeg forsøgt at undertrykke åndedrætbesværet. Jeg følte det var flovt og det må være noget som jeg bildte mig ind.

Jeg har hørt mange fortælle de tror det er noget som man bilder sig ind, når åndedrætte eller andre ting bliver svækket pga sygdom. Naturligvis er der ikke noget af være flov over. Jeg er sikker på når man forsøger med andre forklaringer skyldes det frygt, og den frygt forsøger man at undertrykke ved fokusere på der må være noget andet galt.

Når man er blevet stabiliseret medicinsk og accepten har indfundet sig, hvilket kan tage meget lang tid og skal møde trapperne igen kan det virke helt uoverskueligt.  Tanken om der er trapper på ens vej kan være uoverskueligt, og endnu være er det når man står og kikker på trapperne.

Her er et par ideer til at tage kampen op med trapperne:

  • Der er tre ord som du skal sige til dig selv: tålmodighed, tålmodighed og tålmodighed.
  • Start med de trin du kan – er det 3 eller 4 så er det fint, stop op og få pusten.
  • Tænk på du allerede har nået et mål.
  • Sæt dig dit næste mål, som igen er de trin du kan tage osv,osv
  • Går du i gang på denne måde er træningen for at forbedre vejtrækningen allerede i gang. Næste gang kan du måske tage ekstra trin og gangen efter måske en halv etage. 
  • Er du samme med andre, så fortæl du har problemer med trapper og hvis du har det bedste med at gå alene, så sig det og lad andre gå op først.

Når man har lungeproblemer vil mange trapper altid være en test, men det bliver bedre hen af vejen når du øver dig.

I dag har jeg en særlig trappe som jeg af og til møder. Jeg kan ikke gå hele vejen op uden pauser, men det går bedre med at komme op. Nogle gange bliver jeg stædig og går så lang op jeg kan i et stræk.  De seneste gange jeg “har besøgt”  trappen er jeg startet med at holde vejet de to første afsatser, med en pause i mellem. Det forbedre udholdeheden markant.

Nogen siger man skal lære at elske det man hader, men at elske trapper tror jeg aldrig jeg komme til. De er der bare og man skal ikke kæmpe imod dem, men med dem.

IMG_0448
Trapper ved Tranebærvej, Brabrand

Træning forbedrer håndteringen af åndenød

Postet på LIVBLOG OG WEBGALLERIET 12.marts 2015

Danmarks Lungeforening har lavet nogen gode kort som beskriver, hvad du kan gøre når åndenøden rammer. Det er en god ide for som lungepatient kan man virkelig gå i panik når åndenød rammer. Det er derfor vigtig at træne og øve sig i situationer hvor åndenøden og forpustelsen rammer. Du skal undgå at komme ind i cirkel, hvor det er angsten for at blive forpustet der styre dit aktivitetniveauet.

Hvordan træner man så i at håndtere åndenød og samtidige flytte de psykiske barriere? Det er vigtig at snakker med nogen, hvordan man har det psykisk med de barriere som de giver. Her er det en god ide at snakke med professionelle om det. Det kan være en fysioterapeut, fitnessinstruktør, afspændingspædagog osv..

Det handler om at “turde” komme ud hvor du bliver forpustet og tør presse i dig

selv. Det skal ikke være voldsomt i starten. Når du går en tur prøve at sættet tempoet op på noget af strækningen, så du mærker åndedrættet blive mere besværligt. Herefter bruger du metoden med at trække vejret gennem næsten og puste ud med fløjtemund. Herefter kan du stille og roligt øge tempoet hvergang du går en tur, og dermed bliver bedre til at håndtere åndenød og dermed begrænset angsten. Du får samtidig også den aktivitet i lungerne som er så nødvendige for os lungepatienter.

En ting som er alletiders når man har problemer med lunger og vejtrækning er pilates. Det er en blid og effektiv træning for primær ryg, mave og balance, hvor der er stor fokus på vejrtrækningen under øvelserne. Pilates giver også en god krops holdning som er vigtig når man har lungeproblemer.