LUNGELIV & FITNESS +

Den videre rejse

Hvad er den videre rejse? Det kan være dagen i morgen, om en uge eller om en time. Jeg bestræber mig på at være i nuet med alt hvad nuet indebære, og opleve så intens som muligt. At dyrke nuet, handler ikke om at være ligeglad med i morgen eller om 5.minutter, tværtimod. At være i nuet er også at planlægge og glæde sig på forhånd. At være i nuet er også at stoppe op og mærke efter. At være i nuet er at drage erfaringer af fejl, kampe og besværligheder.

Jeg har en lang sygdomshistorie. Den historie vil altid være en del af mig. Jeg har mine milepæle, hvor jeg stopper op og ser, hvor jeg er lige nu, og hvad med i morgen?

Mine lunger har det godt, og jeg er udtappet af alt medicin med undtagelse af antihistaminer. Det kræver en dyb indånding for at mærke hvordan det er. Det er en ubeskrivelig følelse. Udtrapningen af noget af medicinen, har betydet jeg skulle holde tungen lige i munden. Kroppen har reageret i korte perioder. Viden om det ikke er den gamle tilstand som kommer igen, og fokus på det kun er forbigående har været vejen. Jeg har stadig mine bump på forskellige vis, det er livets ganske almendige vilkår, og måske får jeg brug for medicin igen på et tidspunkt.

Jeg fortsætter med at skrive om min træning ud fra mine erfaringer og resultater. Træningen udvikles og er en stor del af min hverdag. Træningen er stadig min medicin og vejen til velvære, fysik og mental styrke. Træningen gør at jeg kan være, hvor jeg gerne vil være.

Så kan jeg ikke lade være med at blande mig i samfundsforhold omkring sundhed og sundhedspolitik. Det vil jeg nok gøre lidt mere. Så er der alt det som jeg ikke nævner her – privatliv og mystik skal der være 😉

Jeg har ændret sidens navn til Lungeliv og Fitness + og underteksten til: Fra iltapparat til fitnesscenter og den videre rejse. Træningsinspiration, vedholdenhed og reflektion. Hele den opdaterede sidebeskrivelse findes her: OM LUNGELIV & FITNESS+


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.