Midt i en Covid-19 tid (3) – Dybt berørt

I dag hørte jeg et indslag i radioen med en mand på 55 år som var i god form, der var ramt af Covid-19. Han fortalte om et forløb, hvor han først var blevet afkræftet, fik hovedpine, sov 20 timer i døgnet og havde op til 40 grader i feber. Han blev indlagt og konstateret covid-19 positiv.

Han fortalte om en indlæggelse uden kontakt til pårørende, og en meget intensiv behandling. Nu er han udskrevet, men er meget afkræftet og går han en tur, må han sætte sig ned og hvile efter 60 meter. Han viste ikke om lungekapaciteten har taget skade permanent .

Jeg blev dybt berørt af hans beretning, og tænker på hvad han og andre med coronavirusen går i gennem i øjeblikket. Dødsyge med meget alvorlige vejrtrækningsbesvær, feber og en risiko for kroniske skader eller ikke at overleve, liggende på intensive afdelinger.

Der opstod et klart tilbageblik til, da jeg selv blev ramt af min lungesygdom sarkoidose . En usikkerhed på hvordan det hele endte, indlæggelser og heraf perioder på intensiv afdeling, vejrtrækningsproblemer, lungebetændelser, feber, ilt og medicin med mange bivirkninger, og tidspunkter hvor jeg troede det hele var ved at være forbi.

Efterfølgende et meget lang forløb med hjælp til næsten alt. Det var kun mulig at gå ganske kort med et iltapparat på skulderen og afhængig af ilt døgnet rundt. Alt var forandret.

Det er lige det som mange tusinde mennesker er igennem i denne tid. Jeg tænker også som kroniker, med en nedsat lungekapacitet, at jeg og andre med kroniske lungesygdomme for alt i verden skal udgå smitte med Covid19, og tage alle forholdsregler.

Det kan glæde mig at der nu bliver åbnet op, så flere kan blive vaccineret mod influenza og lungebetændelse. Vacciner som jeg allerde har og giver en hvis tryghed. Jeg har altid været dybt taknemlig overfor personale på vores hospitaler, og det enestående arbejde de gør. De fortjener virkelig at blive hyldet som helte.

Dernæst er det godt, at langt de fleste overholder de indskrænkninger og restriktioner som regeringen og sundhedsmyndighederne har indført. De indskrænkninger kan danskerne stadig overholde lidt endnu, så vi muligvis kan begynde at få Danmark åbnet lidt op efter påske.

VASK HÆNDER – HOLD AFSTAND – VIS HENSYN TIL ANDRE, SÅ VISER DU OGSÅ HENSYN TIL DIG SELV. DET BLIVER GODT IGEN

D

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *