Midt i en Covid-19 tid (2)

Fitnesscenteret har lukket og træning er overladt til en selv. Det bliver til skiftevis hjemmetræning og gåture i en masse gode bakker. Lørdag var jeg ude i det skønneste vejr. Der var ikke mange på veje og stier, hvor jeg gik. Når man passerede hinanden i god afstand var der et hej og et smil. Bag alle smil og hej ligger der mere end blot almen venlighed, nemlig vi skal passe på hinanden, og alle er i samme situation. Derfor opstod der en følelse af samhørighed. Det var en rigtig god fornemmelse at opleve. Vi kan både være isoleret og i fælleskab på samme tid.

Der er beretninger om nogle som ikke holder afstand til andre, og er meget lemfældig i forhold til den risiko som er at blive smittet og smitte andre med covid-19. Det oplevede jeg slet ikke denne lørdag, og et indkøb i Rema 1000 efterfølgede var næsten eksemplarisk i forhold til at holde afstand.

I skrivende stund er tiltagene for at begrænse spredningen af Covid-19 netop blevet forlænget til den 13.april. Det tror jeg de fleste havde regnet med. For at bruge et godt jysk ord er det da træls. Når det så er sagt, handler det om at være og forstå den situation vi er i. Vi skal kort og godt om at redde liv, og mennekser fra alvorlig sygdom. Derfor må vi undvære den hverdag som vi normalt kender og holder af.

Jeg har det som Dan Turell skrev – Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen. Træningen og fitness er en stor del af den hverdag. Nu hvor jeg ikke kan komme i mit center, træner jeg hjemme. Det hedder Dag 1: Træning på gulvet med vægte, elastik samt TRX Dag 2: Gåtur i det lokale områder, hvor der er mange bakker at opsøge. Jeg holder et stabilt tempo, også i bakkerne. Dag 3: Ingen træning

PAS GODT PÅ JER SELV OG ANDRE – HOLD AFSTAND

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *