Bekymring vekslet til taknemlighed

Når man er ved at give slip på et langt sygdomsforløb, og tænker på hvor man har været og er i dag, kan man blive overvældet af en nærmest ubeskrivelige taknemlighed.

I søndags var jeg ude at gå en lang tur et sted jeg kendte godt helt tilbage fra min barndom. I dag er stedet ændret med stier i det smukke naturområde. De senere år er jeg kommet forbi stedet flere gange, men det har været som at bevæge mig på usikker is at gå ind på de stier.

Da jeg kom forbi stedet i søndags vil jeg også først gå forbi, men målbevidst stoppede jeg op og gik ind på stierne i Langdalen som området hedder. I starten dukkede tanker om – Hvad jeg pludselig ikke kan få luft? Hvad hvis jeg bliver dårlig hvem vil så hjælpe?

Jeg overvandt de tanker, måske af den bevidsthed over hvordan hjernen fungere og det er naturligt at blive mindet på de traumer og oplevelser jeg har haft. Efterfølgende dukkede en næsten ubeskrivelig taknemlighed op over at gå netop der, og føle hvordan luften fyldte lungerne med den friske og kolde luft samt jeg kan bevæge mig så frit uden problemer, efter at engang været afhængig af ilt døgnet rundt, ikke kunne gå på toilet uden at miste luften, være afhængig af hjælp og kørsel til alt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *