Maleri, smerte og befrielse

I en årrække lavede jeg mange malerier. Det var en måde at udtrykke det indre som nogle gange var svært at beskrive på andre måder uanset om det var glæde, smerte eller sorg. Det blev til mange malerier. Nogle blev solgt, andre givet væk, også var der dem som for mig var noget særligt som jeg ikke kunne skille mig af med.

I forbindelse med oprydningen, da jeg skulle flyttet kom turen også til malerierne. Som det var med mange andre ting under oprydningen, kunne jeg mærke at nogle af malerierne kunne jeg ikke have med at gøre længere. Nogle skulle bare ud, og ud skulle de fordi da jeg malede dem var jeg et helt andet sted. Vi taler ofte om at komme videre, men nogle gang må man lidt tilbage og mærke inden man tager det sidste skridt videre. Det sådan jeg oplevede dybden i flere af malerierne.

Der er også malerier som jeg har beholdt som fortæller noget ganske særligt. Et af dem hænger i dag i min stue. Jeg kalder det passion. Det har også en ganske særlig historie. Der var noget smertefuldt inden i mig som var svært ved at komme indtil. Det var som noget skulle slås i stykker for at kunne heles. Jeg tog et glas, lagte det ned i en stofpose og slog det i stykker. De løse skårede blev lagt væk og tilbage var der bunden af glasset med skår siddende fast.

Derefter malede jeg glasset orange, satte et fyrfadslys i det og lyset gav en helt specielt orange farve. Det var som noget af det smertefulde i mig var blevet løsnet og det blev bedre og bedre. På et tidspunkt begyndte jeg at male det lys – endnu en vej og maleriet hænger i dag i min stue som noget særligt og glædeligt. I øvrigt blev maleriet brugt i en lang periode som logo på min web med malerierne. En siden som nu er nedlagt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *