Tålmodighed og mangel på samme..

Jeg kan sagtens nyde træningsfridage og finde på andre aktiviteter. Netop det at lave noget andet end at træne viser også træningen har den ønskede effekt når man er startet fra et lavt punkt. Glæder mig fx over hvert et skridt når jeg går rundt i byen, tager på stadion, på besøg eller bare går en tur. Der hvor tålmodigheden kommer på prøve er når jeg må holde pause og blive hjemme, hvis jeg syg eller skranter.

I sommers havde jeg lungebetændelse og var sat ud af aktiviteter. Et er det ubehag ved at have lungebetændelse, noget andet er ventetiden til at blive klar igen, den synes jeg var uudholdelig. Den tålmodighed som jeg ellers besidder på mange punkter var næsten ikke eksisterende. Man siger tålmodighed er en dyd, men når man ikke har nogen dyd må kæmpe med det.

I den forgange uge, måtte jeg også tage et par ufrivillige træningsfridage. Det var intet i forhold til hvad jeg har oplevet. Jeg forsøgte i den forbindelse med at gøre min tålmodighed bedre, ved at sige til mig selv må tage den tid som det nu gør, for det vigtigste er at komme til at fungere så optimal som man kan igen.  En ventetid på 2.timer på en hospitalsafdeling hjalp mig visnok til at genfinde lidt tålmodigheden.

Det er det vi skal huske på når vi må kapitulere, at anerkende nogen ting kan ikke forceres og forsøger vi det giver det ofte bagslag. Det er som bekendt nemmere sagt end gjort – også for mit vedkommende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *