Åndedræt og basis på ryggraden

Da jeg startede med træningen var det ved at tage lidt ad gang. Fem trappetrin, stoppe op og få luften igen, gå 20 meter stoppe og få luft, og siden øge det.  En stor del var også en kamp med angsten når jeg blev forpustet, angst for ikke at kunne få luft igen, og siden angsten for at få angst og panikanfald.

Kampen med trapperne.

I dag har jeg det godt med angsten, omvendt kan den stadig komme når puls og åndedræt er presset, eller kroppen reagere på måder som sender signaler der sætter gang i panikreaktionerne.  Her må jeg havde fat i de indre værktøjer og bearbejde. Som regel er jeg hurtig med igen.

Når angsten kommer – Mød den, også når du spinner

Forleden da jeg var ude at gå en tur lå forud  en stejl bakke. Allerede inden jeg kom til bakken var der mekanismer som meldte sig. Det var tanken om åndenød, men i samme tankeflow blev jeg klar over at bakken skulle deles op i “små bidder”.  Det var som basis sad indarbejdet på ryggranden eller i den indre habitus.  Det valgte jeg at indstille mig på, men alligevel gik jeg hele vejen op uden pause med presset åndedræt undervejs.

Efterfølgende kom jeg til at tænke på at “basis” altid er med og kan trækkes frem. Både af underbevistheden og når man selv må trække værktøj og erfaringer frem.

Er du ved at starte op med træning/genoptræning og om du har nedsat lungekapacitet eller ej, så husk på nogle af de første ting du laver er værdifuld viden og erfaring. Det kan være godt at tænke på, når den første træning og aktivitet er svær og grænseoverskridende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *