Fortid, nutid, taknemlighed

Når man har en kroniske sygdom er der dage hvor man både kan være irriteret og ked af at være hvor man nu er. Kommer den aktive del af sygdommen igen kan fylde, træt af tage hensyn til man skal hvile lidt mere, og de evige bekymringer om penge fordi en førtidspension sætter sine begrænsninger, og ingen udsigt til flere indtægter.  Jeg kender de dage alt for godt.

Når jeg efterfølgende kommer til at tænke på hvilken situation jeg var i da min sygdom var værst, og hvor jeg er nu kan jeg ikke andet end være taknemlig. Inden jeg fik konstateret lungesygdommen havde jeg i årene forinden haft en del kaos i livet på mange fronter og alt virkede i perioder håbløst. Da jeg så troede jeg var på rettet vej fik jeg lungesygdommen, hvilket naturligvis var en kæmpe nedtur og en del af de ting jeg slås med inden dukkede op igen.

Når jeg også tænker på de ting og sammenligner med hvordan det ser ud i dag kan jeg også kun være taknemlig overfor den indre ro, og fået tanker, følelser og kaos bearbejdet.  Det betyder at de ting som nu dukker op, giver en mulighed for handle eller ikke handle.

Det positive og livsglæden fylder mest

I dag dukkede et minde op på facebook, og det var med til at sætte taknemligheden i relief:

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *