Panik og exit-strategi

 

 

 

 

 

 

Jeg har tidligere skrevet om hvordan vi  kan blive påvirket af oplevelser man har med i bagagen. Der oplevelser som findes et sted lageret et sted i os og pludselig dukke op og gør det når vi mindst venter det.

Nogle gange kan vi gå på opdagelse og finde årsagen til det som påvirker os, andre gange kan vi det ikke og måske skal vi hellere ikke. Det handler om at lære os selv hvordan vi skal handle op de ting og symptomer som kommer til os inden panikken breder sig. Nogle gange kræver det samtaler med en terapeut for at komme dertil og finde ud af hvad vej man skal gå.

Sidste jeg var til kontrol på lungemedicinsk talte jeg med en sygeplejerske, om at der indimellem kan opstår en optræk til panik over risiko for ikke at kunne får luft.  I min situation kan meget føres tilbage at jeg på et tidspunkt vågende op af narkosen midt under et indgreb og var helt låst fast uden at kunne få luft. Sygeplejersken fortale at når der er tale om en traumatisering som i mit tilfælde  kan det dukke op af underbevistheden igen og igen selvom den er nok så bearbejdet.

Der er flere måder at takle panik og angst.  Har tidligere skrevet om det her.   Flere gange hvor jeg havde havde travl med at komme til bussen og var forpust da jeg sad i bussen var der som panikken var på vej. Der var ingen fare og åndenøden fortog sig hurtig.  Jeg begyndte at forholde mig til det faktuelle: Du er forpustet og det er helt orden og naturlig. Det er også i orden du har den fornemmelse du har.  Det har hjulpet et lang stykke ad vejen.

Jeg kan også opleve det indimellem til spinning  i begyndelse af time. Det er når jeg kan mærke kroppen som sender nogle signaler som underbevistheden reagere på. Det bliver bearbejdet og efter kort tid er jeg fuld med igen.

Bevist eller ubevist har jeg flere gange lavet en exit-strategi.  Den går i sin enkelthed ud på, at se hvordan kan jeg bevæge mig væk fra den låste situationen. Til spinning kan jeg gå ud af lokalet og få bedre luft på gangen. Til fodboldkampe ser jeg efter hvor jeg kan gå væk fra en pakket tribune, I lokaler hvor der er varm og luften tæt er jeg opmærksom på hvor døren til altan eller udgangen er.  I bussen kan af ved næste stoppested.

Jeg har ikke brugt “exit-strategien” endnu, men blot følelsen og bevistheden jeg kan bruge den har hjulpet hvor der optræk til panik og angst. Dermed bliver angsten, og angsten for angsten minimeret.

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *