9. Juli – en mærkedag hvor livet vandt over smøgerne..

På min private facebook-side dukkede nedestående minde op som jeg skrev for 4.år siden. Vi har alle vores “mærkedag” at se tilbage på. Når man tænker på, hvor meget kaos, både det negative og positive som man var fyldt op af når mærkedagen opstår kan man både blive berørt og forpustet.

Mærkedag er der, da der på de dage skete noget som havde stor betydning i vores liv fremadrettet. Den 9.juli 2002 stoppede jeg med at ryge, og som jeg skrev for 4 år siden, hvis jeg ikke havde gjort det havde jeg ikke været her i dag. Det var livet som blev valg fremfor smøgerne, og enlige der kampen begyndte: Fra iltapparat til Fitnesscenter 

I dag for 10 år siden sad jeg overfor en lungemediciner på lungeklinikken efter jeg havde fået at vide det ikke så særlig godt ud med mine lunger. Han så mig dybt i øjnene og sagde: Du holder op med at ryge fra i morgen ellers sidder du i en kørestol om 10 år med et ilt apparat og intet kan. Jeg stoppede fra det øjeblik med at ryge – det var slut. Dybt rystet var jeg over beskeden, men var ikke i tvivl hvad jeg skulle imens jeg sad på bænken overfor kommunehospitalet og spiste en is.

Jeg arbejdede dengang på et værested. Her var der ingen opbakning til rygestoppet. Jeg blev både tilbudt smøger og der blev pust røg i hovedet på mig. Det gjorde mig blot mere stædig, og jeg læste at fornemme hvad et sug af en smøg vil gøre ved mig. Det hjalp mig meget.

Efterhånden blev jeg mere og mere syg, og kunne ikke gå toilette uden at miste luften. Jeg var indlagt i fire måneder, og kunne ikke undvære ilt apparat. Bivirkninger af medicinen påvirkede mig voldsomt både psykisk og fysisk. Min vægt blev øget med 30 kg og måtte kæmpe dage og nætter for at holde livet ud.

Jeg blev overført til Skejby hvor der skulle tages prøver af min lunger, under indgrebet fandt man ud af det stod lang værre til end først antaget. Min ene lunge kollapsede under indgrebet ,og der måtte skæres et stort stykke af den. På vej ud brækkede kirurgen et ribben på mig. Det var noget af en opvågning på intensiv. Oven i alt den anden medicin fik jeg nu også masser af morfin.

Jeg kom efter et døgn tilbage til sengeafdelingen, men efter et par dage med masser af slim i lunger, måtte jeg på det som er en mellemting mellem en intensiv og en sengeafdeling. Jeg var meget bange og lægerne var bekymret. Lægerne måtte igen ind i mine lunger for at suge slim op. Det forgik i narkose, men der sket det at jeg vågende under selv indgrebet. Intet kunne jeg gøre, intet sige, kunne mærke kulde, men kunne ikke få luft. Jeg råbte hjælp mig Gud, og herefter virkede narkosen igen.

Det var endnu en oplevelse til de mange andre. Oplevelsen har fulgt mig i mange år, men det er blevet lagt bedre. Jeg er ikke i tvivl i dag med de komplikationer og den tilstand jeg var i på Skejby var jeg død, hvis røgen havde vundet..

Pludselig hed det førtidspension, dagligt hjemmehjælp, flere hospitals indlæggelser og depressioner. Jeg forsøgte at få lyset frem og det kom det gennem mange samtaler, og meget omsorg både under hospitalsindlæggelserne og hjemme.

Da jeg fik beskeden om at min tid på arbejdsmarkedet fra slut var det en barsk besked, men midt i smerten tænke jeg at vejen skulle hedde malerier. Det blev det også et til to år efter. Jeg sagde også det det gik op for mig at det hed førtidspension, at blive bitter vil jeg ikke og slet ikke sidde at brokke mig fra morgen til aften, som jeg havde rigeligt oplevet på værestedet, hvor jeg nu måtte stoppe.
Som tiden nu gik, blev det også hverdag for mig. Jeg lærte at leve med min sydom og blev bedre dag for dag.

Der blev udviklet en ny type medicin – Biologiske stoffer. Den havde god effekt på mig, og gav mig en lang bedre livskvalitet. Jeg besluttede at binyrebakhomon vil jeg ikke have mere og kun hvis slet ikke kunne trække vejret. Den nye type medicin betød jeg skulle på sygehuset hver 8 uge og have det pr drops, siden blev det hver 6 uge.

For 2 år siden begyndte jeg på et lungehold hos FOF. Det gav mig mere blod på tanden og efter et halvt år begyndt jeg at styrketræne hos en fysioterapeut. I februar i år startede med at træne hos Fitness.dk og gør det i dag tre gang om ugen.
Sygdommen mærker jeg til dagligt, og jeg må have en del hvile, men jeg glæder mig hvor dag over livet – og en dag som i dag over den beslutning jeg tog for 10 år siden.

Facebook, den 9.juli 2012

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *